Kontanthjælpsmodtagere har ikke råd til medicin efter kontanthjælpsloft

Efter kontanthjælpsloftet blev indført i oktober sidste år, har flere kontanthjælpsmodtagere fået sværere ved at få råd til medicin. Flere kommuner oplever en stigning i antallet af ansøgninger om ekstra hjælp til økonomisk støtte.  

Christoffer Richard Møller og Emil Gjerding Nielson

Foto: Scanpix 

Kontanthjælpsloftet fra sidste år har presset flere kontanthjælpsmodtagere til at gå til kommunen og søge om ekstra hjælp til at betale medicin. Tønder Kommune er en af dem, der har oplevet en stigning. Allerede fem måneder inde i 2017 har de fået lige så mange ansøgninger som i fjord. Naturlig konsekvens af kontanthjælpsloftet, mener Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

”Det var desværre, hvad vi forudså, der ville ske. Det råderum, som folk på en almindelig kontanthjælp har, er i forvejen ikke er verdens største. Det er åbenlyst, at folk mangler helt basale ting,” siger hun.

Også for Lennart Damsbo (S), der er medlem af Beskæftigelsesudvalget i Folketinget, kommer det ikke som en overraskelse, at flere ikke kan betale deres medicin.

”Vi har fået en regering, der har indført de lave ydelser igen. Det gør det vanskeligt for mange, og det har vi også stemt imod. Man stiller udsatte borgere i en rigtig dårlig situation, og det er vi ikke tilfredse med,” siger han.

Sammenhæng eller tilfælde

Louise Schack Elholm (V), der er medlem af Beskæftigelsesudvalget i Folketinget, er dog ikke overbevist om, at stigningen er et resultat af de lavere ydelser. Ifølge hende kan man ikke udelukkende konkludere baseret på enkelte tal, at flere folk ikke kan betale deres medicin.

”Nogen prøver at tale det op, fordi det er historier, man har lyst til at fortælle. Men om det er det eller en stigende opmærksomhed på, at man kan søge, det ved vi ikke. Det skal der flere undersøgelser til for, at vi som sådan kan sige det,” siger hun.

Anslag: 1919

 

Konservativ ungdom vil forbedre værnepligten

204
I 2011 var konservativ Ungdom for afskaffelsen af værnepligten. I dag har man fulgt trop med moderpartiet, og de går nu ind for flere midler til Forsvaret og værnepligten. (FOTO: Palle Strandgaard, Forsvarsgalleriet)

 Værnepligten skal forbedres og forlænges, mener Konservativ Ungdom. Sparerunder har betydet, at værnepligten ikke længere er tilstrækkelig i dens nuværende form, siger formand for Konservativ Ungdom Aarhus, Ander Storgaard.  

Af Emil Gjerding Nielson

Værnepligten er i dag for kort og utilstrækkelig, som følge af flere sparerunder.  Sådan er udmeldingen fra Anders Storgaard, formand for Konservativ Ungdom Aarhus. Værnepligten er nødvendig for, at vi fortsat har en bred rekruttering, siger han.

”I løbet af de sidste år er værnepligten blevet skåret fra 12 til 4 måneder, og der er i dag ikke længere det faglige niveau, der var tidligere”, siger han.

Værnepligten skal vække interesse

Men at værnepligten kun tager fire måneder  er et bevidst valg, siger Peter Viggo lektor ved Institut for Strategi. Pointen med værnepligten er, at vække en interesse for militæret. Det er ikke meningen at folk skal lære at blive soldater, siger han.

”Så længe der ikke er nogen store internationale operationer kørende, så er der ingen mening i at forlænge værnepligten,” Siger Peter Viggo lektor ved Institut for Strategi.

I dag er 97% af de værnepligtige frivillige. Dvs. at ud af de 4200 værnepligtige, der kommer årligt, er der 126, der bliver tilkaldt. Men det betyder ikke, at værnepligten skal afskaffes, siger Anders Storgaard, og henviser til Sverige, hvor de nu ifølge ham har mangel på soldater.

Spild af ressourcer

Hos fagforeningen HKKF (Hærens Konstabel- og Korporalforening), mener man, at værnepligten er overflødig og et spild af ressourcer. Det fremgår af en rapport udarbejdet af HKKF fra 2016. De mener ikke, at rekrutteringen er effektiv nok i det, at kun hver tiende fra værnepligten fortsætter i Forsvaret.

Det afviser Anders Storgaard dog. Det er ikke en mening, der er delt i hele forsvaret, siger han. På grund af de mange sparerunder er det klart, at der er nogen, der godt så værnepligten afskaffet. Derfor mener vi, at der skal flere midler til Forsvaret. Vi skal leve op til NATOs krav, siger han.

”Når du sidder i en topstilling og kigger på et tomt budget, så er værnepligten en af de ting, der måske ikke er livsnødvendigt for at opretholde Forsvaret,” siger han.

Værnepligten er dog en fin mellemting i sin nuværende tilstand, mener Peter Viggo lektor ved Institut for Strategi. Det er et forholdsvis billigt format, fordi den er så kort. Det vil være umuligt at genoplive værnepligten, hvis vi fjerner den helt, siger han.

Skal vi frygte truslen fra Rusland? Ikke nødvendigvis, men det er godt at være forberedt, mener Anders Storgaard

 

Skibsprojekter synker trods gode resultater

Skonnerten Jylland som ses på billedet, er en af tre skibe i Danmark, der bliver brugt som skibsprojekt. Foto taget med tilladelse fra Skonnerten Jyllands Facebookside.

I løbet af de seneste 10 år er antallet af pladser til udsatte unge på de såkaldte skibsprojekter faldet fra 40 udbudte pladser til 14. Tiltaget, der tilbyder udsatte unge et alternativ til anbringelse på botilbud, er blevet glemt af kommunerne, mener Niels Kristensen, leder af det socialpædagogiske skibsprojekt Andromeda.

 Af Emil Gjerding Nielson

 Skibsprojekter for udsatte unge er en gammel tradition i Danmark, og det har vist sig, at de både er økonomisk forsvarlige, og at de hjælper udsatte unge ud af problemer med misbrug og kriminalitet.

Men flere udbydere af disse tilbud har i de seneste år haft problemer med at få økonomien til at hænge sammen. I 2006 var der pladser til 40 unge i landet, men i dag er der kun 14 udbudte pladser på landsplan.

Der er i dag kun 14 udbudte pladser på skibsprojekter for udsatte unge i Danmark
Der er i dag kun 14 udbudte pladser på skibsprojekter for udsatte unge i Danmark.

”Kommunerne tror ikke, vi eksisterer længere,” siger Niels Kristensen, leder af det socialpædagogiske skibsprojekt Andromeda og skipper på Skonnerten Jylland.

I 2010 blev lovgivning omkring registrering af skibe ændret. Nu skulle skibsprojekterne ikke længere registreres som lystfartøjer, men som lastfartøjer. Det betød, at flere skibsprojekter var nødt til at lukke, fordi de ikke havde de økonomiske ressourcer til at fortsætte.

Et godt alternativ

 Det koster i gennemsnit 82.000 kr. om måneden per elev på skibsprojekter. Og det lyder måske af meget, men det er faktisk billigt i forhold til andre tiltag som fx Vestgruppen ved Ikast, der koster 115.000 kr. månedligt.

Som en del af besætningen på et skibsprojekt lærer du selvstændighed, og du får en mere positiv identitet, end du ville gøre på land, mener Niels Kristensen. Hans erfaring er, at behandlere og elever får en kontakt, der er unik. Det at være en del at et fællesskab betyder meget for de unge, der kommer med en problemfyldt baggrund, siger han.

Mindre struktur

 Professor ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Inge Bryderup mener dog, at skibsprojekter er alt for præget af struktur og autoritet, og hun sætter spørgsmålstegn ved deres resultater.

”De unge skal ud og klare sig selv. De skal lære at være modne, og de skal kunne tage deres egne valg og se konsekvenserne af deres handlinger. Det er ikke det, der kommer til udtryk i konsekvensorienterede tiltag som skibsprojekter,” siger hun.

Mangel på forskning betyder, at det er svært at bevise effektiviteten af skibsprojekterne, siger hun.

Leder af det socialpædagogiske skibsprojekt Andromeda, Niels Kristensen, kæmper dog videre, for at holde fast i sin 20-årige gamle forretning.

”Det kan godt være, at vi har svært ved at få elever. Men jeg stopper ikke med at kontakte kommuner for at fremme min sag,” siger han.

Håb om bekræftelse

eQFeKmKS

– Navn og alder:

Emil Gjerding Nielson, 21 år.

– Baggrund og personlige interesser/fritid:

Fuldblods odenseaner med interesser der inkluderer fodbold, amerikansk politik, rejser, udfordringer, madlavning og eventyr!

– Hvad forventer du at få ud af dette undervisningsforløb?

Jeg forventer at min interesse inden for journalistik bliver størknet, og at jeg bliver klar til at fuldt ud give mit liv til branchen. Jeg håber at lære præcis hvilken type journalistik, jeg kunne tænke mig at beskæftige mig med.

– Hvordan har du forberedt dig til forløbet?

Jeg deltog i sommeren i et projekt, der hedder The Caravans Journal, hvilket er et slags journalistisk kursus. Jeg var i Athen sammen med en gruppe mennesker, og der lærte jeg en masse om det græske samfund. Derudover arbejde jeg og de andre deltagere på en individuel historie. Min historie handlede om, hvordan det er at være journalist i Grækenland, og jeg var ude og interviewe nogle forskellige personer, hvilket jeg føler, har hjulpet min interviewteknik.

– Hvad kan du især bidrage med i gruppe-/par-arbejde?

Jeg har store ambitioner, og det håber jeg, vil smitte af på andre. Jeg vil aldrig forsøge at nedtone nogens historie eller idé, og jeg håber, at det kan få andre til at give den en ekstra skalle for at nå deres potentiale!

– Hvad er dine ambitioner for forløbet (evt. på en skala fra 1-10)?

”2. semester er det hårdeste,” er en sætning ofte ytret fra ældre elever. Det forventer jeg fuldt ud, er sandt – så det har det bare at være! Jeg har ikke noget imod at blive stresset af et intensivt studie, jeg håber bare, at det bliver spændende.

– Fagligt set, hvad er så dine stærkeste og svageste sider?

Jeg føler mig ret sikker i mit sprog. Når jeg kommer ind i en god stime, så har jeg svært ved at stoppe, og det håber jeg, jeg vil kunne bære videre på 2. semester. En af mine svagere sider har været mine interviews. Jeg har aldrig været direkte utilfreds med dem, men jeg ønsker, at blive mere selvsikker og naturlig i min interviewstil. Jeg er altid forberedt til interviewsne, men jeg vil arbejde på at blive bedre til at få min kilde til at have det behageligt.

– På hvilke områder vil du især gerne udvikle dig?

Jeg vil gerne udvikle min interviewstil. Blive i stand til at stille mere kritiske og dybdegående spørgsmål, og lede efter den rigtige historie selv under interviewet.

– Hvad vil du gøre for at udvikle dig på disse områder?

Interviewe. Booke så mange interviews som muligt. Følge andre under interviews for at lære, hvordan de gør, og hvad der fungerer for dem.

“Jeg har ikke rørt den joint”

Retssal D i Herning var langtfra propfyldt, da dommeren trådte ind. En enkelt pårørende sad roligt og ventede på, at retsmødet skulle starte. I midten af salen sidder en yngre mand. Han er tiltalt for kørsel uden kørekort, besiddelse af ulovlig kniv og kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. Han er ikke i uvante omgivelser. To gange før er han straffet for kørsel uden kørekort, og denne eftermiddag kan han se frem til endnu en plet på straffeattesten. Han erkender nemlig forholdene om kørsel uden kørekort og besiddelse af ulovlig kniv. Retsmødets hovedpunkt i dag, er kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, hvilket tiltalte nægter sig skyldig i.

Af Emil Gjerding Nielson

”Ryger du hash?”, lyder det fra anklageren.

”Nej, men jeg har gjort”, siger tiltalte.

Og så var scenen sat. Anklageren skal i dag bevise, at tiltalte vidste, at han kunne blive påvirket af at være i samme rum som andre, der røg hash. Der er nemlig ingen tvivl om, at tiltalte var påvirket af euforiserende stoffer. Blodprøver fra retslægerådet viser, at han på tidspunktet for anholdelse havde en over det tilladte mængde hash i blodet.

Hash i blodet

”Hvis du ikke har røget hash, hvordan kan det så være, at man har fundet hash i dit blod?”, siger anklageren.

”Det ved jeg ikke. Måske er jeg blevet påvirket af dem”, siger tiltalte.

Med dem, referer han til de kammerater, han på dagen var sammen med, før han klokken halv to blev stoppet af politiet. Tiltalte beskriver at han i et par timer, havde været sammen med nogle kammerater, der havde siddet og røget. Men han havde ikke selv rørt en eneste joint. Tiltalte siger, at han var stoppet med at ryge hash nogle måneder før. Han plejede ellers at ryge joints et par gange om ugen.

Vidne indkaldt

Første og eneste vidne bliver indkaldt. Det er tiltaltes kæreste. Hun var en del af den gruppe kammerater, som tiltalte på dagen havde været sammen med inden anholdelsen. Det er forsvareren, der har indkaldt hende. Forsigtigt træder hun hen til vidneskranken, og gør sig klar til at lave sit udsagn.

”Røg din kæreste, inden i tog ud og køre?”, spørger forsvareren.

”Nej, ikke hvad jeg kunne se”, svarer hun forsigtig.

Kæresten beskriver, at de sad og så film, inden hende og kæresten blev sendt til 7/11 for at hente forsyninger. Men tiltalte rørte ikke nogen joints. Det er i hvert fald udsagnet, fra vidnet, der er blevet gjort opmærksom på, at hun skal tale sandt, da hun ellers kan blive straffet. Vidnet beskriver derudover, at værelset de sad på, var omtrent 10kvm stort, hvilket stemmer overens med tiltaltes tidligere udsagn, noget forsvareren senere også gør retten opmærksom på.

Afsluttende bemærkninger

Vidnets udsagn er det sidste, vi hører, inden forsvareren og anklageren kommer med deres sidste bemærkninger. Forsvareren lægger ud med at sige, at eftersom tiltalte har haft et forbrug af hash over længere tid, burde han vide, at han kan blive påvirket af at sidde i et mindre rum med andre, der ryger hash. Vidnet skal dømmes for overtrædelse af færdselsloven, kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, og idømmes en bøde, der i alt kommer op på 25000 kr.

Forsvareren mener, at tiltalte ikke vidste at han ved eksponering af røg, kunne blive påvirket sådan, at det var i strid med det tilladte. Selvom tiltalte har haft et forbrug af hash over længere tid, er det ikke ensbetydende med, at han er klar over, at han kan blive påvirket af passiv hashrygning. Vidnets udsagn stemmer ifølge forsvareren også overens med tiltaltes, og derfor skal man formode, at tiltalte taler sandt, når han siger, at han ikke på dagen for anholdelse har rørt en joint. Forsvareren mener, at tiltalte skal idømmes bøde på 1500kr, efter at han har overtrådt våbenloven og kørsel uden kørekort. Der er ingen yderligere kommentarer. Dommen afsiges mandag d. 9 maj.

Vinkelsætning: Jeg vil fortælle, at bare fordi man har haft et længere forbrug af hash, er det ikke ensbetydende med, at man ved, at man kan blive påvirket af passiv hashrygning.

Tvunget til at glemme sit livs kærlighed

Henning Jensens kone, Inge, fik for fire år siden konstateret demens. Han oplevede, hvordan den livslange kærlighed blev erstattet af foragt og angst. Men han var tvunget til at acceptere sin kones sygdom, til trods for at den endte med at skille deres livslange ægteskab ad.

Af Emil Gjerding Nielson

I over 60 år havde Henning og Inge Jensen boet i perfekt harmoni med hinanden. Ægteparret der mødte hinanden allerede som 15-årige, havde planer om, at dagene som pensionerede skulle bruges på at færdigbehandle det hus, der i mange år havde været parrets fælles interesse. Men planen om det perfekte hus blev indstillet, da Inge begyndte at vise tegn på demens. I starten var det glemsomhed, der prægede Inges ellers friske sind, men hallucinationer og opmærksomhedsbesvær begyndte hurtigt at inficere Inges personlighed.

I slæng med ægteparrets datter fik Henning lokket Inge til lægen. Her blev Inge henvist til en skanning på Kommunehospitalet, og senere til Risskov Statshospital. Hun blev diagnosticeret med Lewy Body demens, en neurodegenerativ demenssygdom, der ud over demens, også kan føre til synshallucinationer, bevægelsesbesvær og vekslende opmærksomhed.

Partnere for livet

Henning og Inge mødte hinanden i en alder af 15 år på en danseskole, og det var også en fælles passion for dans, der førte dem sammen. Der var vals og tango på programmet og med nogle få lette trin, blev Henning og Inge gift i en alder af 22 år, og snart ventede de deres første barn. Efter fødslen af deres datter fandt de stadig tid til at danse, men senere hen fandt de også en anden fælles interesse i huset på Mols. Det gamle hus fra 1864 skulle istandsættes til perfektion, og det røg der mange timer på. Parret var fælles om alting, også arbejdet. I 25 år havde de samme arbejdsplads på Molslinjen, og de fulgtes til og fra arbejde, lige til den dag de gik på pension.

Men otiummet blev ikke så nemt, som man kunne have håbet. Henning oplevede i de efterfølgende år, hvordan den ellers livslange kærlighed langsomt begyndte at falme. Sygdommen tog fat, og den fik Inge til at komme med beskyldninger om, at Henning havde unge elskerinder ved siden af ægteskabet. Han kunne ikke tage telefonen eller gå ud af døren, uden at blive konfronteret af Inge. Det 60 års lange ægteskab der før havde været så stærkt, begyndte at falde fra hinanden i takt med Inges mentale tilstand.

Ekstra arbejde

Månedsbesøgende fra kommunen blev til dagsbesøg fra hjemmehjælpen. Inge havde svært ved basale ting. Hun kunne ikke længere lave mad, klæde sig af/på eller gå i bad uden hjælp. Den pensionerede Henning stod dog også for en stor del af opgaverne. Var det fx nødvendigt at få hjælp til at lave mad, når hjemmehjælpen alligevel ikke dækkede op til Henning? Det kunne han lige så godt gøre selv, men arbejdsbyrden blev efterhånden for stor.

For otte måneder siden fik Inge en plads på et plejehjem, og det var for det bedste ifølge Henning. Her kunne hun få den opmærksomhed og hjælp, der var nødvendig, og Henning fik mere tid for sig selv. Det stoppede ham dog ikke for at se Inge, hver eneste dag. Henning kommer altid til kaffebordet kl. 14, for at få en snak med Inge, de andre beboere, deres familie og venner. Det er dog ikke altid lige sjovt at være på besøg.

”Vi kan sidde og snakke, ligesom vi gjorde i gamle dage, og lige pludselig kan hun finde på at sige, at hun ikke vil se mig mere”, siger Henning.

At høre det fra sin kone gennem 60 år er ikke nemt, og Henning er også begyndt at trappe ned på besøgene under anbefaling af personalet på plejehjemmet. Sygdommen har ikke kun overtaget Inges liv, men i den grad også Hennings, og han håber, at han fremover måske vil have tid til at gøre nogle af de ting, han selv vil. Sygdommen har indtil videre bremset Hennings liv, og det er ikke rart gang på gang at sige nej til sine venner.

”Måske vil der nu være tid til at besøge de venner i Hamborg, eller tage ud og se et sted man aldrig har set før”, siger Henning.

Og det er det, der er planen. Mens han kan kigge tilbage med stor glæde og stolthed over, hvad Inge og han har opnået: Barnet, børnebørnene, oldebørnene, huset og haven, så indser han, at det nok ikke kommer til at hedde Inge og Henning længere.

Vinkelsætning: Jeg vil fortælle at Henning Jensen har været tvunget til at acceptere sin kones sygdom, til trods for at den har skilt deres ægteskab ad.

Anslag: 4281

Jyllands-Posten medieopgave

Jyllands-Posten er en af Danmarks store aviser, der hovedsageligt udkommer i avisform, men også har en veletableret webside.  Jyllands-Posten er både herhjemme og i udlandet kendt for de omstridte Muhammed-tegninger, som var med til at starte en international debat om ytringsfrihed.

Christina Houlind, Stine Østergaard, Kristoffer Jørgensen, Andreas Sahl, Amalie Guldborg og Emil Gjerding Nielson

Ytringsfriheden har altid været rodfæstet hos Jyllands-Posten gennem både deres vision; “at skabe mere viden og fremskridt gennem det frie ord“ og vision; som uafhængigt liberalt mediehus at formidle alle ytringer og holdninger, der udfordrer og styrker læsernes viden”.

Avisen er dog efter Muhammedkrisen blevet et slående eksempel på, at det ikke længere er gratis eller banalt at være forkæmper for en af de rettigheder, vi betragter som fri og universel.

Jyllands-Postens tre løfter:

  1. Vi vil gøre vore læsere klogere
  2. Vi vil styrke demokratiet
  3. Vi vil opfinde fremtidens journalistik

Eksempler på artikler fra Jyllands-posten:
Typisk: http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE8449061/en-udvidelse-af-racismeparagraffen/

 

Anderledes: http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/indblik/ECE8491284/troen-paa-kaerligheden/

 

Bærende: http://jyllands-posten.dk/indland/ECE8457099/flytning-af-unge-flygtninge-kan-stride-mod-konvention/

 

Historisk tidslinje:
Billede1

Politisk ståsted og målgruppe
“Vi har liberale rødder – og en liberal ånd”, står der på Jyllands-Postens hjemmeside.

Målet for Jyllands-Posten, som det formuleres af deres fond, er, at det skal udgives som en liberal og uafhængig avis. Kerneværdierne for deres journalistik er, at den skal være kritisk, fair og frygtløs. Derudover selvstændig i form af, at ingen – udover lovens rammer – dikterer, hvad der skrives på avisens sider.

“Vi skriver til moderne, frit tænkende danskere,” skriver Jyllands-Posten på deres hjemmeside.

Men både historisk set og stadigvæk den dag i dag, er det typisk den borgerlige del af befolkningen, som udgør læserskaren for avisen.

Jyllands-Posten på de sociale medier
Med sine 160.000 følgere på Facebook, er Jyllands-Posten godt med på den front i forhold til andre medier. TV2-Nyhederne er det mest fulgte danske medie på Facebook med 322.000 følgere. BT er med 261.000 Facebookfølgere den mest fulgte danske avis på Facebook, og Politiken er med sine 193.000 følgere den mest fulgte Omnibusavis.

I kraft af at Twitter ikke har opnået en særlig stor popularitet i Danmark (kun 4% af den danske befolkning er på Twitter, mens 59% af befolkningen er på Facebook), er Jyllands-Postens følgertal på Twitter ikke særlig stort. Bare 15.000 følgere bliver det til, mens omnibusaviser som Berlingske med 83.000 og Politiken med 124.000 har en god del flere følgere end Jyllands-Posten.

Det interessante er dog, at Berlingske har siden sin oprettelse på Twitter tweetet, hvad der svarer til 20,6 tweets om dagen og Politiken  23,7 tweets om dagen. Jyllands-Posten oprettede sin Twitterprofil d. 16/03-2009, og de har siden den dato tweetet, hvad der svarer til 35,7 tweets om dagen. Derfor må vi konkludere, at til trods for Jyllands-Postens meget aktive profil på Twitter, har de svært ved at opnå momentum på netop det sociale medie. Det kan skyldes deres egen eller målgruppens (manglende) udnyttelse af twitters funktioner.

Facebookfølgere

Twitterfølgere

Fakta om antal læsere
Jyllands-Posten havde i gennemsnit 238 000 læsere på hverdage i det andet halvår af 2015, mens de i den samme periode i 2014 havde 246 000 læsere. Det viser en ikke overraskende tendens med at flere fravælger avisabonnementet, og tyer til de elektroniske medier.

Jyllands-Postens hjemmeside havde i gennemsnit ca 32 000 000 sidevisninger i december 2015, mens de i december 2014 i gennemsnit havde ca 38 700 000 sidevisninger. Et så betydeligt fald på antal sidevisninger viser, at Jyllands-Posten måske står i større problemer end bare et faldende oplagstal.

Foto
Jyllands-Posten har sin egen fotoafdeling, som dagligt leverer billeder til avisen og diverse netmedier. Gennem årene har avisen vundet utallige priser for deres fotojournalistik, og så sent som i år vandt en af avisens fotografer Joachim Ladefoged, prisen som Årets Pressefotograf.

En af de billedserier der har fået mest opmærksomhed de seneste år, har været serien om den prostituerede Bonnie, der er lavet af en studerende fra DMJX i hendes praktikforløb på Jyllands-Posten. 

Muhammedkrisens efterdønninger
Billede2
Jyllands-Posten er i deres forsøg på at beskytte ytringsfriheden i dag selv nødt til at være beskyttet.

Blandt andet på grund af sikkerhedssituationen kan vi ikke modtage besøg som det, I beskriver.”

Sådan lød det i et svar fra Jyllands-Posten, da vi bad om at få lov til at komme ud og møde dem i forbindelse med denne opgave. Det tegner et godt billede af, hvor omfangsrig deres sikkerhed er. Selv i dag, 11 år efter Muhammedtegningernes udgivelse.

Tidligere medarbejder hos Jyllands-Posten (ansat 2012-2013), Svend Boye Thomsen, fortæller:

Mens jeg arbejdede på avisen, stoppede PET i sidste øjeblik en flok terrorister, som angiveligt var på vej ind på avisens redaktion i København for at gennemføre en terrorhandling. Der var også en terrorist inde på avisen i Viby under dække af, at han ville købe annoncer. Det skete også flere gange, at terroralarmen lød, så man i Viby skulle gå ned i sikkerhedsrummet, og man på avisen i København låste alle døre af. “

Svend Boye Thomsen ser dog ikke, at disse sikkerhedsforanstaltninger yderligere påvirker det almindelige, daglige arbejde på avisen.

“Det er samtidig mit indtryk, at de fleste – hvor kynisk, det end kan lyde – har vænnet sig til det. Jeg var ikke selv påvirket af det, og det hænger sammen med, at PET gør et rigtig flot stykke arbejde med at passe på medarbejderne, og at man fra avisens ledelses side prioriterer sikkerheden over alt andet.”

På denne måde kan man sige, at Jyllands-Posten er et eksempel på, hvilke længder det kan være nødvendigt at gå til for at beskytte ytringsfriheden.

Selvcensur, blandt andet i form af ikke at ville genoptrykke tegningerne, er endnu en sikkerhedsmæssig konsekvens. Men, som Svend Boye Thomsen nævner, er det ikke svært at have forståelse for. Han mener dog ikke, at selvcensur derudover var noget, der spillede ind i hans arbejde på avisen. “Det var min klare oplevelse som medarbejder, at der var stor redaktionel frihed, og at avisen agerer uafhængigt af interessegrupper, hvad enten de er politiske eller erhvervsmæssige.”

Selvom forudsætningerne for at udøve god og fri journalistik i lyset af terrortruslerne har ændret sig, er Jyllands-Posten stadig forkæmper for ytringsfriheden i journalistbranchen.

 

Marias kampdag

Maria Møller Kursch blev i en tidlig alder inspireret til at blive forkæmper for menneskerettigheder. Morens deltagelse i Amnesty International smittede af på Maria, og i dag er hun formand for Amnesty International Aarhus University, der er med til at sprede budskabet om lige rettigheder til alle. 

Af Emil Gjerding Nielson

Den 8. marts er en helt speciel dag for Maria Møller Kursch. Det er Kvindernes Kampdag, og som formand for Amnesty International Aarhus University betyder det, at der er noget at se til. I den propfyldte kantine på Aarhus Universitet sidder Maria. Omgivet af larm fra det travle køkken og støjen fra de spisende studerende sidder hun alene og upåvirket med en buket påskeliljer og nogle små udklippede sedler. Rekvisitterne skal uddeles til forbipasserende mennesker i den selvsamme kantine, og hvis Maria er heldig, så bliver de modtaget med et smil og måske en lille snak om kvinders rettigheder.

”Amnesty International er ikke bare for mig eller for resultatet af de underskriftsindsamlinger vi laver, det er for personerne i organisationen og de ting de lærer, og det fællesskab, de får ud af at være med.”
”Amnesty International er ikke bare for mig eller for resultatet af de underskriftsindsamlinger vi laver, det er for personerne i organisationen og de ting de lærer, og det fællesskab, de får ud af at være med.”

Fanget i en tidlig alder

Marias interesse for menneskerettigheder tog for alvor fat, da hun i gymnasiet for første gang blev medlem og senere forkvinde i Amnesty International Frederikshavn Gymnasium. Men det var også morens deltagelse i organisationen, der fik Maria til at melde sig ind i Amnesty International. Som barn lagde hun mærke til blade, der kom ind ad brevsprækken fra organisationen Amnesty International.

”Menneskerettigheder virkede som noget så basalt, og det virkede bare så dumt for mig, at de stadigvæk blev brudt”, siger Maria.

Men det var ikke nemt for Maria at komme sin passion for menneskerettigheder til livs i barndomsbyen Frederikshavn. Da hun første gang på Frederikshavn Gymnasie fik lov til at holde et oplæg om homoseksuelles rettigheder i Uganda, oplevede hun stor modgang fra hendes medstuderende. Maria oplevede at folk buhede af hende, og hun modtog senere en række hademails fra sine medstuderende.

”Jeg blev virkelig sur, og det blev derefter svært for mig at rekruttere medlemmer til organisationen på gymnasiet”, siger Maria.

Startede forfra

Men gymnasietiden er for længe slut for Maria, og nu befinder hun sig i Aarhus, hvor folk er meget mere åbne for ideen om lige rettigheder for alle. Maria var blandt andet med til at organisere en menneskerettighedskoncert til fordel for situationen i Syrien, hvor hele 200 mennesker mødte op for at støtte sagen, hvilket Maria beskriver som en af de bedste oplevelser, hun har haft i organisationen.

Men selvom budskabet er vigtigt for Maria, så er hun ikke kun medlem af Amnesty International Aarhus University af den ene grund. Fællesskabet i organisationen fylder også rigtigt meget for hende. Hun er den eneste dansker i den aarhusianske gren af organisationen, og det betyder, at hun har lært mange forskellige personer fra mange forskellige kulturer at kende.

”Når jeg ser folk fra Bolivia og Pakistan mødes og blive venner over et emne, de begge interesserer sig for, så varmer det virkelig mit hjerte”, siger Maria.

Vinkelsætning: Jeg vil fortælle at, Maria er en del af Amnesty International, fordi hun synes, det er dumt, at menneskerettigheder i 2016 stadig bliver brudt, og fordi hun i sin deltagelse i organisationen lærer at respektere andre kulturer.

Antal tegn: 3414

Danmarks mindste drag queen

Peter Rothgardt har de seneste tolv år optrådt som alter egoet Miss Stella Starlight til både bryllupper, polterabender, Pride Parader og diverse drag queen konkurrencer i Danmark. Peter elsker nemlig at være centrum og være den søde, flotte og interessante person alle kigger på. Men det er en interesse, hvor man bliver mødt af en masse fordomme.

Af Emil Gjerding Nielson

Det er ikke Miss Stella Starlight (herefter MSS), jeg møder onsdag formiddag på adressen på Bymosevej i det vestlige Århus. Det er familiefaren Peter, der åbner døren med sin 10 måneder gamle søn, Storm, på armen. MSS er pakket ned og gemt væk i et kosteskab, og det er faktisk der, hvor hun bruger det meste af sin tid. MSS er nemlig et show og ikke en livsstil. Peter går ikke rundt i tårnhøje stiletter, spraglede kjoler, store parykker og nøje penslet makeup til daglig – det har han hverken tid eller lyst til.

At finde sin niche

Men når MSS endelig ser dagens lys, så er det Peters tur til at blive gemt væk. Peter beskriver MSS som Danmarks mindste drag queen, han var nemlig nødt til at finde sin niche for at skabe et navn for sig selv i det danske drag queen miljø.

”Typisk hører man om de her høje smukke mænd med lange flotte ben som fx Miss OTB (One Tall Bitch) og RuPaul, når folk snakker om drag queens, og så tænkte jeg, at jeg skulle promovere mig selv med at være Danmarks mindste drag queen, og det er jeg”, siger Peter.

Han beskriver MSS som en skæv og kejtet pige, der dog godt kan finde ud af at tage en sexet kjole på, lægge en ordentlig makeup og træde i et par glamourøse stiletter. Hun har også nogle helt andre grænser end Peter selv.

”Folk må godt gå og tage mig på brysterne, når jeg er MSS, det ville være lidt mærkeligt, hvis de gjorde det ellers”, siger Peter med et smil på læben.

Mødt af fordomme

Det er dog ikke flotte kjoler, ekstraordinære parykker og overdådige fester det hele. Der er rigeligt med fordomme forbundet med det at optræde som drag queen, og Peter har været udsat for lidt af hvert. Han har oplevet at blive skubbet og råbt efter, det er også derfor, han vælger, hvor han færdes med stor omhu, i hvert fald når han er i udklædning.

Men det er dog det hele værd for Peter. Han gør det, fordi han synes det er sjovt, grænseoverskridende og på grund af det adrenalinkick, han får, når han står på scenen. Og om det så er foran 10 mennesker til en polterabend eller et par tusinde til Skanderborgfestival, så er følelsen den samme, og det vil han ikke bytte for noget.

Sidste år optrådte Peter og MSS til Goddess of Aros Awards (GOA Awards) i Århus, hvor han vandt tredjepladsen og prisen for bedste idé. Hør Peter fortælle om showet i klippet forneden.

Du kan opleve Miss Stella Starlight næste gang d. 12 marts på natklubben Train i Århus.

Anslag: 2664

Vinkelsætning: Jeg vil fortælle, at Peter optræder som drag queen,  og han bliver mødt af fordomme, men han bliver ved, fordi det er det hele værd.

Ufokuserede svømmere skabe fokuseret fællesskab

Drømmen om at blive elitesvømmer var ikke til at finde i svømmeklubben på Tovshøjsskolen. For Martin Boller og de andre svømmere handlede det bare om at have det sjovt.

Af Emil Gjerding Nielson

Martin Boller startede oprindeligt i svømmeklubben på Tovshøjsskolen efter ordrer fra sin mor. Han skulle ud og dyrke noget motion, og derfor blev han meldt til svømmeklubben på Tovshøjsskolen.

Det passede nu Martin meget godt, for svømning var, i hans øjne, ikke så slemt igen.

Det skulle dog vise sig, at han ville få meget mere ud af at gå til svømning, end bare en lidt højere lungekapacitet.

Godt fællesskab

Fester og diverse sociale arrangementer var fast på skemaet, og det var med til at skabe et ordentligt sammenhold blandt klubbens svømmere, hvilket Martin satte meget pris på.

Selvom holdet Martin gik på blev beskrevet som klubbens talenthold, så havde de alle en meget afslappet attitude til svømmetræningen.

”Fordi vi godt vidste, at vi ikke var specielt gode svømmere, var vi i stand til at have det sjovt både i og uden for vandet,” griner han.

Ser tilbage

De fleste af Martins gode venner fra dengang har forladt klubben og nye, yngre medlemmer, er kommet til. Det er selvfølgelig ærgerligt, mener klubbens nye 23-årige alderspræsident Martin, men han erkender også at livet går videre.

Martin er nemlig stor fan af faste rammer, og det er måske derfor, at Martins hjem stadig er hos sine forældre i Åbyhøj. Selvom de fleste jævnaldrene har forladt reden, så har ønsket ikke rigtigt været der fra Martins side af.

Og det passer ham også meget godt, for det betyder, at han altid lige kan hoppe på cyklen og cykle op til Tovshøjsskolen og deltage i svømmetræningen endnu en gang.

Hvordan påtager du dig rollen som alderspræsident på klubbens talenthold?

Anslag: 1678